| Jacob Sparre Andersen | [ Indhold | English | Føroyskt ] |
|---|
Hvis du
bare er interesseret i at se hvordan jeg ser ud, så hent dette billede (og husk at overkanten af fotografiet er godt
2 meter over jorden).
Jeg kommer fra Gentofte, er vokset op på Færøerne og bor nu i København. Siden jeg flyttede fra Færøerne i 1990 har jeg boet og arbejdet i Danmark, Italien, Frankrig, U.S.A. og England.
Ved siden af mit arbejde laver jeg forskning i bioinformatik og driver et lille konsulentfirma, der udvikler kundespecifik software, primært indenfor fysik og datalingvistik.
Jeg er egentlig ikke politisk aktiv, men det forhindrer mig heldigvis ikke i at sige min mening om en masse ting. Jeg mener blandt andet
Selvfølgelig er det ikke med slagord at vi kan forbedre verden, så jeg vil (på et senere tidspunkt) prøve at formulere mine argumenter på en overbevisende måde.
Min fritid (det er ikke fordi jeg
har så meget af den), går med at læse gode bøger og tegneserier. For tiden
læser jeg mest science fiction, men en velfortalt krimi med et spændende
miljø går jeg ikke af vejen for. Og så har jeg også bevaret glæden ved at
bygge med LEGO. Jeg tror nok
jeg er blevet lidt bedre til at bygge, men til gengæld føler jeg ind
imellem at det står lidt sløjt til med min fantasi, men så kan man jo altid
bygge endnu en LEGO-bil. ;-)
Jeg er i besiddelse af nogle ret klare holdninger når det gælder spørgsmål om sprog. Jeg mener at det generelt er en alvorlig fejltagelse at blande sprog sammen, som man for eksempel ofte ser det gjort af danske computerbrugere. Det er min erfaring at folk i de fleste tilfælde ikke forstår de ord de kopierer fra andre sprog, og derfor kommer til at formulere sig langt mere uklart end de egentlig har tænkt sig. Min interesse for sprogspørgsmål har blandt andet ledt til at jeg deltager i et projekt der arbejder på "maskinoversættelse" af websider og af menu- og hjælpetekster i programmer.
Han skriver programmer hurtigere end sekretæren skriver breve, Preben Alstrøm |
Siden 8. klasse har jeg været bidt af programmering, og i dag er jeg kommet så langt at jeg har mit eget firma (skriv til mig hvis du har en opgave). I begyndelsen lavede jeg bare programmer, for at se hvad der nu lod sig gøre, men da jeg startede i gymnasiet fik jeg min første tjans som programmør; opgaven var at vise kontinentalpladernes bevægelser på en globus (projiceret ned på skærmen). Siden da har jeg arbejdet for Faroe Seafood Company, GEUS (også DGU), Føroya Náttúrugripasavn, GPI/Kiel, Arbejdsmiljøinstituttet og Telefonverk Føroya Løgtings.
Jeg har skrevet programmer, været med til at designe analyse-systemer, leveret routine-biblioteker, designet databaser, redigeret HTML-dokumenter, lavet målesystemer ... og forskelligt andet.
bladene) på mit websted
Min interesse for edb har med tiden ændret sig fra programmering til emner som hvordan man kan bruge internettet til at fremme samarbejde og "Open Source" som et forbrugerbeskyttelsesprincip. Et enkelt eksempel på internetassisteret samarbejde er beskrevet i min artikel "Digitale nyheder".
Jeg har skrevet en kort tekst om de krav jeg mener man kan stille til godt programmel. I forbindelse med Teknologirådets konference om "den danske IT-politik" har jeg skrevet et kort indlæg om fri adgang til information fra det offentlige. Jeg modtager gerne kommentarer til disse artikler.
Jeg har i øvrigt udgivet en lille samling Ada-programmer og -biblioteker.
jacob@sparre-andersen.dk
(privat)jacob@jacob-sparre.dk
(arbejde)jacob@sparre-andersen.dk
(undervisning)<URL:http://jacob.sparre-andersen.dk/>
(privat)<URL:http://www.jacob-sparre.dk/>
(arbejde)Traditionen foreskriver at man skal have nogle henvisninger til andre folks hjemmesider på sin egen webside, så her kommer nogle stykker:
Senest opdateret: 7. december 2010.